Respekt for Musikken, Respekt for Jake og Elwood, Respekt for Publikum.

I mere end 35 år har ”The Blues Brothers Souvenir Show” bragt dette budskab til festivaler, spillesteder og fester overalt i Danmark. Og altid har det været respekt og dyb kærlighed til denne musik der har været det bærende. Denne musik som stadig her 50 år efter, formår at gribe 20.000 mennesker på Midtfyn, samle dem til én gyngende svedig masse, og skyde dem ud i universet, fyldt af ”Peace, Love & Harmony”.
30 år med et budskab der går lang videre end at være kopier. Dette er ikke endnu et kopiband. Dette er ”The Blues Brothers Souvenir Show”

Og du har fundet den officielle hjemmeside.

Her kan du læse mere om bandet. Opfriske et minde fra Midtfyns, Langelands eller Skanderborgfestival, Fredagsrock i Tivoli, et juleshow på Posten, Samsøfestival, DGI Stævne eller der hvor du har mødt os. Du kan også booke os, hvis du selv mangler nogen som kan bringe ”The Blues” til din festival, dit spillested eller din fest.

Det skulle have været en engangsforestilling, men de fynske bluesbrødre blev et kultfænomen, og nu har de efterhånden mere end 400 liveevents bag sig.

I 1986 fødtes idéen, og bandet. Et juleshow på Hansens Værtshus i Odense var det første gig. Det skulle have været det eneste, men succesen var så klar, at der har været juleshow hvert år i Odense lige siden.
Udgangspunktet var filmen, men showet har altid levet sig eget liv. Repertoiret er langt videre end filmens, men altid kompromisløst og stilrent. Musikken er bærende, men altid underholdende med masser af partytime.

Med hensyn til kvaliteten er der heller ingen kompromiser. The Blues Brothers Souvenir Show består af et fuldt udbygget 13 mands soulband med blæsere og korpiger, og kommer altid med lyd og lys af høj klasse.
Derfor blev The Blues Brothers Souvenir Show hurtigt et hit på festivaler og spillesteder i hele landet.

The Band

Meet the Brothers & Sisters.

Sang
Allan Hviid

Allan Hviid

Allan har siden år 2000, sammen med Kim, stået i front i BBSS. Han har i over 30 år været en markant del af Odense's musikliv og har været med i et utal af musikalske sammenhænge.
Udover BBSS, synger han også i den fynske blues band Working Mojo.

Sang
Kim Westi

Kim Westi

Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen v/Odense Teater. Har arbejdet på teatre i hele Danmark og har de sidste 24 år haft sit eget turnerende dukketeater. Arbejdet som lydbogs indlæser og været speaker på TV 2. Har været med i The Blues Brothers Souvenir Show siden starten i 1986.

Kor
Karin Malmström

Karin Malmström

Har været med i BBSS i næsten alle årene. (siden 1988)
Synger i flere andre Odenseanske orkestre, og spiller også ukulele i orkesteret Fiddlesticks. Underviser i musik, billedkunst og matematik - og maler billeder i sin fritid.

Kor
Trine Lunau

Trine Lunau

Trine er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium. Er desuden den ene havldel af den anmelderroste folkemusik-duo Lunau&Sund.

Bass
Bo Gryholt

Bo Gryholt

Bo har virket som professionel musiker siden 1983 og er kendt fra Kim Larsen & Kjukken som han turnerede og udgav en række cd'er og dvd'er med. Har arbejdet med Anne Linnet, producerede CD'en "Her Hos Mig" og turnerede med indtil 2011. Har medvirket i et utal af musicals på Fredericia Teater og Odense Teater.

Trommer
Morten Lyngsøe

Morten Lyngsøe

Uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium i 2010. Har bl.a. spillet med: Søren Huss, Sanne Salomonsen, Peter AG, Nils HP, Rugsted og Kreutzfeldt, Rasmus Walter, Erann DD, Bobo Moreno, Ufo & Yepha, Dicte, Razi, The Eclectic Moniker, Jakob Sveistrup, Basim og mange flere.

Guitar
Henning Kaae

Henning Kaae

Ses ofte i rock -og bluessammenhænge. Har dog også spillet i talløse andre sammenhænge gennem snart end 4 årtier.
Har i mange år bl.a. været Nalle's faste side-man.

Guitar
Flemming Horst

Flemming Horst

Har været aktiv i det odenseanske musikmiljø siden starten af 80'erne. Helliger sig dog nu kun Blues Brothers Souvenir Show. Nedstammer i øvrigt fra Hans Hansen, der stod bag megahittet "Opvåvni".

Keys
Peter Aagaard

Peter Aagaard

Var med fra starten af BBSS i 1986. Bandets kapelmester og producer. Spillede sit første job i Blues Syndicate i 1969 og har siden spillet i og produceret for mange bands, heriblandt NEMO, SIDEWALK, PLAT, Mike Silver, Lasse Helner m. fl.- over 20 albums siden 1978.
Arbejder til daglig som Audio Producer i sit eget studio KRABBE sound&music.

Sax
Guy Moscoso

Guy Moscoso

Musiklærer fra universitetet i Texas og senere Odense Musikkonservatorium. Har turneret internationalt med diverse bands og kom via Japan til Odense i 1993. Var fast medlem i Odense Internationale Musikteater og spiller nu bl.a. i Rottefælden, Schou Tur, Tip Toe Bigband og instrumentalteateret TRIOfabula .

Trombone
Flemming Welander

Flemming Welander

Flemming Welander, trombone, har været endel af bandet siden 1997. Når han ikke bakker brødrene op som en del af blæsersektionen, spiller han i Den Kongelige Livgardes Musikkorps eller som freelancemusiker i mange forskellige sammenhænge.

Sax
Morten Øberg

Morten Øberg

Professionel musiker siden 1988. Har gennem årene spillet med bl.a. Klüvers Big Band (nu Aarhus Jazz Orchestra), Jorge Degas Quartet og Tiptoe Bigband – og medvirket i en lang række teaterforestillinger og TV-produktioner. Underviser desuden ved musikkonservatorierne i Åthus og Odense.

Trompet
Henrik Hou

Henrik Hou

Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, studier i Paris og London. Tidligere ansat i Fynske Livregiments Musikkorps, Klyvers Bigband. Ansat siden 2007 i Odense Symfoniorkester.

Billeder

Her kan du se udvalgte billeder fra mere end 35 år på landevejen.

Kontakt

Vil du have fat på brødrene skal du kontakte:

PonytailClub_logo

Booking